Ønsker du at søge et job i BornPark Minigolf i Østerlars, bedes du læse denne side igennem, og kan du se dig selv i en af vores mange typer stillinger, finder du et skema nederst, der skal udfyldes og sendes som ansøgning.
BornPark har mere end 45.000 gæster årligt fra Påske til sidste lørdag i oktober.
Vores vigtigste opgave er, at give alle gæster en god oplevelse.
Dette sikrer vi ved, at udvælge de bedste medarbejdere på de forskellige poster vi har i vores organisation.
Vi ansætter løbende, og er altid glade for uopfordrede ansøgninger.
Vi har følgende job typer i BornPark
TEAM PARK
TEAM CAFÈ
Cafépersonale
Som Café medarbejder, er du det glade ansigt vores gæster møder. Du skal kunne lide at tale med mennesker og have øje for god service. Du skal som minimum kunne tale dansk og engelsk, og også gerne lidt tysk, da vi har mange tyske gæster.
Typiske arbejdsopgaver er kasseekspedition, udlevering af minigolf udstyr, sætte grupper i gang, servere drikkevarer ude på banen, tage imod bestillinger fra spisende gæster, lettere madlavning, rengøring, både løbende hele dage, så alle gæster møder et rent toilet, bænk eller bord. Men også gulvvask af Caféområdet m.m. efter lukketid.
Du vil blive lært grundigt op, og have gode kollegaer.
Arbejdstiden i Ydersæsonen er weekender, helligdage og ferier fra kl. 9.00-18.30
I højsæsonen (hele skolernes sommerferie) er der skiftende vagter morgen – Middag og aften i tidsrummet kl. 8.00 – 23.30, og du kan max holde 1 uges ferie efter aftale i højsæsonen.
Elever
Vi tager gerne imod elever, vi har gennem tiden haft flere serviceøkonom elever, og anlægsgartner elever, begge dele med stor succes.
Flexjob
Vi ansætter Flexjobber
Når skemaet er udfyldt, bedes du sende det til kontor@bornpark.dk
Vi glæder os til at hører fra dig