56 96 56 96 Vi ses 24/3 2018 Gudhjemvej 27, 3760 Gudhjem
  • en
    • da
    • de
    • pl

Historien bag Bornpark

Jeg har altid været meget begejstret for minigolf, og prøvet mange forskellige baner, både på Bornholm og i resten af Danmark, men især har store minigolf anlæg i Spanien og USA gjort indtryk på mig.
Jeg fik ideen til en minigolfbane formet som Bornholm, mens jeg læste til Turist økonom i Rønne i slutningen af 1990’erne. Først var det bare en fjollet tanke, men jeg blev mere og mere sikker på, at ideen kunne blive til virkelighed og i efteråret 2010 købte jeg grunden Gudhjemvej 27 – lige overfor Bornholms næst største turistattraktion Østerlars Rundkirke.

Den første ansøgning blev sendt til Bornholms regions kommune BRK i februar 2011, de forhåndsgodkendte hurtigt en landzone tilladelse og herefter skulle der tegnes, regnes og søges finansiering.

Det var et skønt forår, Thomas kom med i projektet, så det hele gik op i kærlighed og minigolf. Desværre var hele den økonomiske situation i Danmark i 2011 ret usikker og vi kunne ikke rejse finansieringen og projektet blev lagt i skuffen.
I 2013 tog vi projektet op igen, vi fik samtlige godkendelser fra BRK, men bankerne sagde stadig nej og endnu engang blev projektet lagt i skuffen!

I efteråret 2015 satte vi ejendommen til salg og havde besluttet at glemme projektet! Vi havde i årene forinden fået en masse dejlige børn og gode faste stillinger, men tanken om en Bornholmerpark blev ved med at rumsterer! Huset var også næsten solgt i maj 2016, men her kiggede vi på hinanden og var helt enige om, at vi ville prøve at følge vores drøm.

Siden er alt gået utrolig hurtigt, finansieringen og nye byggetilladelser faldt på plads, Thomas sagde sit job op og d. 1/10 2016 begyndte 2. fase af vores eventyr, etableringen af BornPark.
Byggeprocessen er fløjet afsted, vi har i perioder arbejdet i døgndrift, det har hele tiden været sjovt og spændende. Men også nervepirrende, aldrig før har vi læst så mange vejrprognoser.

Nu er det med den største glæde og fornøjelse, at vi, d. 25. maj 2017, kan byde jer velkommen i BornPark Minigolf – En verden af Bornholm.

Vi håber, I vil tage godt imod vores park.
Kærlig hilsen

Christina Juhl Sørensen
Østerlars, maj 2017

Tidslinje

  • The hard wear finally paws. We are now opening up Northern Europe's biggest miniature golf park on Christ's Day of Heaven.
  • Vi er nu i fuld gang med at etablere Bornholms minigolfpark, BornPark. Med en deadline og en masse arbejde foran os, sprang vi ud i projektet med både arme og ben. Vi sagde begge vores fuldtidsjob op, for at følge drømmen om at åbne Nordeuropas største minigolfpark, BornPark.